hart·ad
harts| hart·ad | harts |
subst. _ 1.sms.led: »kort (med noter).
\ Ìspor. også (yngre) hårt´; Çogså *hår´, *hor´ Thy´S; Èspor. også *hårt´
[1.sms.led egl. neutr. af »hård, jf. ODS.VII.909; alm. i Nørrejy, spredt i Sønderjy]
= rigsm.; fra 1600´t. til beg. af 1900´t. måleenhed for jordbonitet i Nørrejy (mhp. beskatning); først indført i Sønderjy 1920. te·n ¡go¿r sku dæ ¡væ· èn tyñ· ¡hårªku¶èn = til en gård skulle der være en tønde hartkorn (var der mindre, blev det regnet for et husmandssted). $Kragelund. \ (også, overført) = økonomisk el. arbejdsmæssig formåen [spor. i Nørrejy] a truwwe entj hans hòtku¶n war te å hò·l så swÉɶr æ ji·l = jeg troede ikke, hans hartkorn var til (dvs. at han havde råd til) at holde så svært et gilde. AEsp.VO. skal Folk kom sammen, ska dje hotku¶n no paes = skal folk komme sammen, skal deres hartkorn nu passe (dvs. skal de være ligestillede). Vends. de wè ætè ¡hårªko¿n (= det var efter hartkorn), de skulde stille Folk til Snekastning. $Gosmer. di æ slaw i hårku¿n mæ hi¡nå·n (= de er slået i hartkorn med hinanden), om to, som regnes lige meget. $Voldby. hvis en lille mand har en stor kone, så kan man høre sige: de æ et ulig pa, hun er nejsten få stue te hans hårkoon = det er et ulige par, hun er næsten for stor til hans hartkorn. MØJy. \ det store hartkorn = folk med store gårde; de velstående [spor. i Nørrejy] de stuer hotkuen ka oltjstens feej sammen (= de rige kan altid finde sammen), dvs. krage søger mage. Vends. det stur Haardkurn haar søjt sammen i den her Hjørn’ aa æ Bøj = de rige har søgt sammen i det her hjørne af byen. Aakj.LH.98.
| hart·ad | harts |
| Sidens top | |
}){kind=link}