hare·spyd
hare·sten| hare·spyd | hare·sten |
subst. _ med sideformen hare·sted. _ 2.sms.led: ´ste Thy; ´ste· MVJy (også ´ste spor. i Hards); ´stej·/´stæj(·) (K 2.5) Hards, Syd- og Sønderjy (spor. også ´stej i Syd- og Sønderjy); også skrevet *´sti spor. i Sydjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´stej· $Agerskov.
[< Èhare; mht. 2.sms.led jf. vestnordisk steÛi (= ambolt)]
1) = lille ambolt til at hare le på [Hards, SVJy (dog kun spredt i ´SV), SØJy (±NØ), Als, ØSønJy (dog kun spor. syd for rigsgrænsen), spredt i VSønJy´N, spor. i NVJy, NØJy, i øvrige MVJy og VSønJy (dog ikke optegnet fra Vadehavsøerne); se kort; syn.: hare·sped]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Et nedad kileformet, opad firkantet Stykke Jern, hvis brede Ende, der var 5/4 Tomme i Kvadrat, var belagt med hærdet Staal og som kaldtes "æ Haarsti", sloges fast i et Stykke Tømmer, der anbragtes paa et passende højt Underlag. AarbVejle.1918.82f. æ ¡hå·rªstæj· (var) en stor stålkile som man bankede ned i jorden eller i loens lergulv; den var forsynet med en tværpind for at den ikke skulde forsvinde helt. Hards.
2) = skammel, bænk el. lign., som man sidder på, når man harer en le [spredt i Hards, SVJy og ØSønJy; syn.: hare·skammel, hare·stol] leerne blev ¨ skærpet ¨ på "æ håårsti", der bestod af en planke, hvori et kileformet stykke jern var drevet ned. Her satte den, der skulle "håer æ hjøle", sig overskrævs på planken, og leens æg blev lagt over det brede jernhovede. Vestjyder.I.68. Som haarrstej kan bruges, hvad der byder sig til: En lav træbuk, en ende af en planke, en opgravet mose´eg, blot træet er friskt og stærkt nok til at "æ haarrstill" (en jernkile) kan drives i. Frifelt.SG.124. \ (spec., ved mærkning af lam:) Drengen fangede Lammene; et Øre blev lagt på æ Hå·rste·s Opstander og så var det et Øjebliks Sag at hugge Hul i Øret. *Hards (HPHansen.Opt.).
| hare·spyd | hare·sten |
| Sidens top | |