hare·spat
hare·spids| hare·spat | hare·spids |
subst. _ 2.sms.led: ´speÛ, ´sper (K 4.1) alm.; ´spi·r $Aventoft; ´sper $Fjolde; også ´spe spor. i VSønJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´èr
[< middelnedertysk harspet, jf. Schiller&Lübben.II.205; SVJy (±NØ), VSønJy, Fjolde; se kort; syn.: hare·stede 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= lille ambolt til at hare le på. Leens blad hviler på "æ håersped" (ambolten), og Jakob slår på bladets æg med "æ håerhammer" (jf. hare·hammer). RibeAmt.1985.395 (med ill.). ¡hå·èªspeÛ å hå·èªham¶è de hø mæ te èn ¡hjölè o fo èn ¡se§kèhis ¡sky¬¶ så hå·Û an èt jo ¡mæ si næ an sku ¡u¿Û å ¡slå¿è = haresped og harehammer det hører med til en høle og for en sikkerheds skyld, så havde man det jo med sig, når man skulle ud at slå (hø). $Ål.
| hare·spat | hare·spids |
| Sidens top | |