hare·lag
hare·mund| hare·lag | hare·mund |
subst.
1) = rigsm. (hvor haren har sine unger). hwis di væl hå¶ èn ¨ ¡hå·rªlej· æn stæj ¨ så¶ èr æ stro¿ klepèr å¿ nöj øw¶èr æ ju¶èr å æ ströj¶ te å·¬ si·èr¨ = hvis de (dvs. harerne) vil have et hareleje et sted (fx i rugmarken), så er stråene klippet af (dvs. bidt af) noget over jorden og strøet til alle sider. Skautrup.H.I.127f. (overtro:) Gor di øw¶èr æn hå·rlÉj·, for bå¿rèn hå·rskjyw¶èr = går de (dvs. gravide kvinder) over et hareleje, får barnet hareskår. Kvolsgaard.L133. \ (overført) = plet med nedtrådte strå. *Djurs.
2) (overført) = fordybning i plovfure, opstået fx ved dårlig styring af ploven el. stød mod sten [NVJy´S, MVJy (± Sall), NØJy´SV, MØJy, Sydjy, SønJy´N og ´M, spredt i Han, NVJy´N, på Djurs og SønJy´SØ; se kort; syn.: hare·rede 2, hare·sæde, hunde·grav, hunde·kiste]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
den Aabning, der da (dvs. når et stykke af en oppløjet fure ikke faldt på plads) blev mellem den på Kant staaende ¨ Fure og den foregaaende, kaldte vi for et Hareleje; Harerne kunne lægge sig der, og Karlen fik Prædikatet en "sølle Kaal" (= karl). Hards. ¡hå·rªlæj· = hareleje, spottende betegnelse for steder, hvor furerne ikke ligger pænt sammen. $Vroue. \ også kaldt: hare·hus. *SVJy (SprKult.IX.23).
| hare·lag | hare·mund |
| Sidens top | |