hare·jern
hare·killing| hare·jern | hare·killing |
subst. _ med sideformen hare·kamper (muligvis plur.). _ 1.sms.led: hå·r´ (vsa. hår´) MVJyÌ, SVJy; hår´ Sønderjy. _ 2.sms.led: ´kamp SØJy, spor. i MVJyÇ, SVJy og Sønderjy; ´kam§pèr MVJyÈ, SVJy.
\ Ìdog ho·r´ $Vroue; også horè´ Sall; også *hård´ Fjends; også *horre´ Hards; Çdog ´kam§p $Vroue; Èbetegnet som plur. i $Vroue.
[af uvis opr.; 2.sms.led muligvis beslægtet med vestnordisk kampr (= skæg, jf. katte·skæg x); spredt i Hards, spor. i Sall, Fjends, MØJy´V, Syd- og Sønderjy]
= navn på stivstråede, buskede sivplanter på sur el. tør eng´ el. hedejord, især (mangeblomstret) frytle (jf. JLange.ODP.I.908) og børstesiv (jf. JLange.ODP.I.791). Render Ploven for (= rammer ploven i) en Tue Haardkamper ¨ rejser (trækstudene) Ryggen i en Bue (og trækker hårdt til). Aakj.HV.43. Æ kja¿r wa såm· stæjèr hi¶èl fu¬¶ a ¡ka§tªskjæ§k å ¡hå·rªkam§pèr = kæret var nogle steder helt fuldt af katteskæg og harekamper. Steensberg.TN.32. (som hyrdepige lavede hun) piskesnøre af hårkamp¶er ¨ Når stænglerne var sejtørre, skrabte hun (dem) med en skarp flintesten ¨ derved fik hun trævler, som hun med fingrene snoede garn af, og dette snoede hun atter sammen i passende tykkelse. HundredeAar.156. (om areal med sådan plantevækst:) Hards (PKMadsen.Opt.). \ (hertil, muligvis spøgende el. misforstået:) Stor frytle (kaldes) kamphårer. *Hards (Sgr.XII.156).
| hare·jern | hare·killing |
| Sidens top | |