haps

har

hapse

verb. _ haps alm.; ha÷ps Vends´N (jf. K 1.8). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk happsen; spor. afhjemlet; syn.: hibse]

= snuppe, fange; stjæle. E Kat hapsèt e Mús = Katten snappede Musen. HostrupD.II.2.2. de æ Ánåwe hand hæ ¡hapse = det er noget, han har stjålet. AlsOrdsaml.71.

haps	har
Sidens top