verb. _ præs.: ha·pèrè, harpèrè
[< nedertysk hapern; spor. i ØSønJy]
= knibe; fejle, glippe. Nei, min Ven, her harpere de faa dæ, dvs. det glipper. Løjt.1991.106.
happende
hapshappendehapshappendehaps