Han¡sine
han·ting| Han¡sine | han·ting |
subst.
[< Èhan´ 2; MØJy´Ø, spor. i KærH (Vends), Ommers´Ø, på Mols og i SØJy´N; se kort; syn.: horse·tidsel]
 |  Tæt afhjemlet |
= stor, grov tidsel (tornet tidsel, agertidsel el. horsetidsel); jf. JLange.ODP.I.364. en robust tidsel med kraftig stikkeevne kaldes en hantidsel, uanset til hvilken art den hører. Mols. Hwes der war en Hajtissel, å Kå¶li hog dæ¶j e¶j i Skår¶re, så ha Opbejjeri Kra¶w æpå en Jødeka·g = hvis der var en hantidsel, og karlen huggede den ind i skåret, så havde opbinderen krav på en jødekage. AEsp.GG.17.
| Han¡sine | han·ting |
| Sidens top | |