hanning
han·rej| hanning | han·rej |
subst.
[spor. i Vends, Him, MVJy og Tyrstrup; syn.: han·kæltring, nat·mand x]
= tater. At nogle af Vroueboerne i 1840 ikke ønskede Fattighuset flyttet til Vroue By, skyldes sikkert tildels deres Kendskab til Rakkerne, hvis Mandfolk de undertiden kaldte Hanrakkerne. Fjends (AarbSkive.1921.90f.).
| hanning | han·rej |
| Sidens top | |