hankatte·stormÇhanke´

Se også Çhanke´ (sms.led)

Ìhanke

verb. _ haµ·k/haµ§k/haµk (K 1.5, K 1.6) alm.; hå÷µk/håµk NJyHan). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< hank; spor. i Østjy, desuden $Vroue]

= tage fat i, løfte. æ sme blöw¶ så fu¬¶ te æ kuèn mot haµk åp i ham å daj· ham hjem¶ = smeden blev så fuld, at konen måtte hanke op i ham og hjælpe ham hjem (jf. Çdaje 1). $Vroue. hon hånke òp i he tjåwl, for at dæçj entj sku blyw beskit = hun løftede op i kjolen, for at den ikke skulle blive beskidt. AEsp.VO. \ (spec., ved fiskeri:) Bakkerne, der hang paa Splidstokke, blev "taget" dvs. Linen hankedes igennem for at være fulstændig klar. *Hards´V (SprKult.XVII.68). Idet fiskeren vadede frem, hankede han garnet ud med den ene hånd. *Hards´V (AHRasm.DFR.23).

hankatte·stormÇhanke´
Sidens top