han·jordemoderhan·kat

hank

subst. _ udtale »kort (med noter). _ som 1. sms.led: se Çhanke´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ gammel dativ (jf. betydning 1 slutn.): haµ·k $Agger; haµ§k $Jelling. _ plur.: hå÷µk Vends, Læsø; håµ·k Thy´N; haµ·k Thy´S, Mors; haµ(·)kèr/haµ(·)kè (K 6.2) Him, MØJy, Bjerre; hå·µk Djurs (± NV), Samsø; haµ§k Fjends, $Tvis, SydjyBjerre); Áhaµ·kè $Øsby.

\ Ìogså yngre haµk Ommers; Çogså haµ·k spor. i Bjerre; også haµ§k spor. i SVJy´V og Hards´SV.

 Næste betydning

1) = bøjleformet håndtag på spand, kurv etc., øreformet greb på kop, gryde etc. [Nørrejy, spredt i Sønderjy (dog kun spor. syd for rigsgrænsen); syn.: Çgreb 2, øre x] \ (også) = håndtag på trillebør, karte, pande [spor. i Nord- og Midtjy] de er bare å ta we hå·nken å flø·t skå·nken (= det er bare at tage ved håndtagene (på trillebør) og flytte skankerne), dvs. det gælder bare om at gå i gang med arbejdet. AEsp.VO. \ (overført:) have hånd i hanke med = rigsm. [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = line til at forbinde sten med fiskenet [spor. i Nørrejy; fiskersprog] »garnsten, dem satte vi på håµkèr, der var sat på nedertellen (jf. neder·tel). Vends. hankegarn ¨ har (i modsætning til ned·garn) flåddene anbragt på et sværere reb, der er forbundet med oversimen ved hjælp af lodrette linestykker (hanke). HRasmussen.L.127. \ (spec.:) Flettede flader af hassel stilles på kant ved en rad pæle (ålegårde), på den anden side slås en ny række pæle; disse pæle holdes sammen ved flettede vidjeringe, som kaldes haµ·kè. *Bjerre.

han·jordemoderhan·kat
Sidens top