han·kælling
han·kåd| han·kælling | han·kåd |
subst.
[syn.: han·rakker, hun·rakker]
¡hanªkje¬§treµ ¨ tidligere alm. som betegnelse for rakkerne (og det af begge køn). *$Vroue. Se, Frue, der gaae sex Han´Kjæltringer! (= tatere). *Fjends (Goldschm.Heder.177).
| han·kælling | han·kåd |
| Sidens top | |