hane·bord
hane·fod| hane·bord | hane·fod |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®bòj/´®bòçj (K 4.4) Vends; ´®buçj Han´Ø; ´®bon, ´®boñ Han´V, NVJy; ´®båñ Sønderjy (dog kun som sideform i SønJy´V).
[< Çhane´, Ìbånd 8; alm. (dog kun spredt i Him´Ø, Ommers og Midtjy´Ø); syn.: hane·bjælke, hane·bord, Çhalm·bånd]
= hanebjælke (der forbinder to modstående spær i en tagkonstruktion); jf. BStoklund.BB.29 (med ill.). (spærene) er afstivet ved Hanebaand, et vandret Stykke Tømmer, der ofte er anbragt ret nær ved Kollatten (jf. kol·lægte), (ca. 63 cm fra denne) og er skaret (jf. skarre x) i Spærenes Sider, hvori de fastholdes med en Trænagle. AarbThisted.1925.80. Sparrerne (= spærene) er altid tappet i Bjælkerne forneden, og sammentappede foroven. De støttes af Hanebaand, undertiden endog af 2 Hanebaand, og det underste kaldes da "»Stindbjælke". SJyAarb.1928.264. når æ ka©è (dvs. rugbrødene) de var bagt, så blev de jo lagt op i æ ¡hån·ªbo¿ñ; og der kunne de jo ligge, indtil de blev spist. Hards´NV. Nogle Steder brugte man at brede Ulden paa Loftet efter Sorteringen, medens andre stoppede den i Sække, og hang (dvs. lod den hænge) ved Hanebaandet en Tid, inden den blev lukket ned i en Kiste. Vends. (talemåde:) vi to æ Ábechè höjt stode·è, soj è dræµ te è præst, da såt han op i è Áha·nÁbå·ñ å Álöjst i è fifèl = vi to er begge højt studerede, sagde drengen til præsten, da sad han oppe på hanebjælken og læste i fibelen (= en abc). $Rise.
| hane·bord | hane·fod |
| Sidens top | |