hamp·vornhamsle

hamre

verb. _ (´er K 6.2:) hamèr/Áhamè (K 1.9). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

= slå med hammer el. (overført) med næve. di hamræ lös på hwarajer (= de hamrede løs på hinanden), dvs. sloges. Vends. \ (også) = slå kraftigt, banke; dunke (om hjerte, hovedpine, bullen finger etc.) [spredt afhjemlet] \ (spec.:) han ham·rèt fliè tu¿sèn hwæ¿r o¿r (= han hamrede flere tusind hvert år), dvs. tjente; udtrykket er sagtens slang. *SØJy (F.IV.).

hamp·vornhamsle
Sidens top