hampenhampe·reb

hamper

adj. _ (´er K 6.2:) hampèr/ham§pèr (jf. K 1.5, K 1.6) alm.; (med rigsmålsudtale) ham¶pèr spor. i Østjy; spor. også (ved afsporing) *hammer, *hamster, *hamble

[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: hampen]

= slem; ubehagelig; skrap. Hamper = hvas, stri, grov, dvs. som bider og river ad Nogen. Becher.ca.1815. wenseren æ we a wo hamper = vinteren er ved at blive streng. Vends. hun ¨ sir nåwèt hampèr u¿Û (= hun se noget hamper ud), dvs. streng, rap. Vestjy (F.IV). \ (hertil formentlig, som subst.:) hamper [jf. hampel, hampi] de ær ræt æn stor swæ¿r Ham¶per, om en Kvinde, der ær grov af Legemsbygning. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).

hampenhampe·reb
Sidens top