hamle·vorn
Çhamme| hamle·vorn | Çhamme |
Se også Ìham (subst.), Çhamme (subst.), Èhamme (interj.)
subst. _ ham·/ham/Áham· (K 1.3) alm.; også hoam $Fjolde; *hammel Mandø; i enkelte ældre kilder skrevet *hammer. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[1637: (plur.) hamer (SkastTingb.84); < middelnedertysk hâme; spredt i SVJy´SV, VSønJy og tilgrænsende egne af ØSønJy´S, desuden på Samsø og langs kysterne af Mols og NØDjurs, spor. i øvrige Syd- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder]
= ruse; i alm. til ålefangst (og da mere eksplicit kaldt »åle·hamme), ved kysten af SVJy og VSønJy også til fangst af fladfisk (jf. fiske·hamme, skulde·hamme); anbragt i forbindelse med risgærde el. lign., der bremser vandstrømmen; om udformning og anvendelse se KrMøller.DÅ. (spec. s. 11ff. og 30ff., med ill.). Æ hamme’ var som alt andet i disse tider selvgjorte ting. Fangarmene var grene (kvas) der blev sat i en retvinklet trekant, stukket ned i sandet ¨ og med den spidse ende mod flodstrømmen. Den brede ende af trekanten var åben ¨ det lod fisken uhindret slippe ind, men spærrede vejen tilbage. MandøPost.V.113. Aalefangst gaaer for sig i alle mørke Nætter fra Kornhøsten ¨ I en Aalegaard er undertiden 10 Hammer. Mols (Begtr.Jyll.II.107). æ ve iñt, va han lewèt a·; han haj èt pa hamè såt hæ· ne·è væ·stèn å æ sjø· = jeg ved ikke, hvad han levede af; (men) han havde sat et par hammer her nede vest på søen (dvs. i den vestlige ende). $Aventoft. \ (hertil:) hamme·garn. *$NSamsø. *$Aventoft. _ hamme·torsk. *Samsø. _ hamme·ål. *Endelave.
| hamle·vorn | Çhamme |
| Sidens top | |