halv·hundrede
halv·hænds| halv·hundrede | halv·hænds |
adj. _ med sideformerne halv·hændig, halv·hænding. _ hal·hæñeµs alm.; hal¶hæ·ñèµs (vsa. hal·hæ·ñè) $Darum, spor. i Hards; også hal·hæñeµ spor. i Hards; (forvanskede:) også *halhægends SVJy (F.); hal·hæj·rèµs SØJy (F.).
[af uvis opr.; 2.led muligvis beslægtet med el. forvansket form af ODS. hynting, jf. Kalkar. halvhynting og ØMO. halvhyning; spredt i Hards´SV og SVJy, spor. i SØJy]
= ubestemmelig; som hverken er det ene el. det andet. Folk der ret er noved ¨ plejer sjælden o vær saa slem o kom astej mæj, nej saaddan noven halhægends nover di er aaltier møj di væst = folk, der virkelig er noget (socialt), plejer sjældent at være så slemme at omgås; nej, sådan nogle halvhændings nogle de er altid de allerværste. JCChrist.K.I.37. Æn halhændings jen er et Menneske, der vil give sig Udseende af at have nemmet en højere Kultur, og som gør sig til Latter derved. SVJy. han æ hal¶hæ·ñèµs (dvs.) hverken rigtig klog el. rigtig gal, hverken bonde el. kjoleklædt. $Darum. hun gor i nåt (= hun går i noget) hal·hænniµs Tøj, dvs. hverken fin eller grov, noget som ikke passer sammen. Røjkjær.Opt. (talemåde:) hal·hæñèµ tå·l hår hwær§kèn hu¶è æ¬èr hå·l = halvhændings tale har hverken hoved eller hale. Vestjy (F.). \ (hertil vel også, i kilde fra 1736:) Halfhendingen ¨ er en Blanding af Marsk´ og Gest´Eng. *SVJy (RibeAmt.1939.131; kommentar s. 124f.).
| halv·hundrede | halv·hænds |
| Sidens top | |