halv¡elvte
halves·middag| halv¡elvte | halves·middag |
adv. _ med sideformerne halvens, halvesen. _ (l/Ï K 4.8:) halès alm.; også hal¶ès Sydjy´V; haÏèns LBælt; *hallinds, *hallen(d)s GramH (ØSønJy); halèñs $Darum; *halvesen Skive (Krist.JyF.IV.136), SØJy (Krist.JyF.VII.317).
[muligvis < halv·vejs (men også etymologierne < halv·lede(n)s el. < halv·lods er foreslået); Hards (±Ø, men med tilgrænsende sogne i Sall), SVJy (±Ø), spor. i øvrige Nord-, Vest-, Syd- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: halv·bedst, halv·vejs]
 |  Tæt afhjemlet |
= halvt om halvt; mestendels, næsten. vi æ hallinds bleuen jens om, hva æ gård ska kost = vi er halvt om halvt blevet enige om, hvad gården skal koste. ØSønJy. Det kan jeg da ikke forstaa; de siger vi er i Vintrup. Saa er vi jo gaaet hallods i Kres (= næsten i ring) alligevel (pga. snestormen). HansPovls.HF.12. de saakaldte Skow·bo Træsko ¨ havde høj Næse, Vrist og spids Hæl, så en sku halles i¶m fræ æ Si· (= så man skulle næsten i dem fra siden). Thyholm (HPHansen.GF.II.198). her o blyv sedden te halles Dav o spel Kort, de leggend engen Teng = at blive siddende her og spille kort (natten igennem) næsten til dag, det ligner ingenting. JCChrist.K.II.50. indrømmende: a ka halès gåt får¡sto¿ hiñ· = jeg kan næsten godt forstå hende. $Vroue. Noe´Nygård.T.34. Han loved mæ ed halles bæjst = han lovede mig halvvejs det bedste, dvs. han vilde, saa fremt han kunde. Schade.70. (sammen med ensbetydende ord:) de wa hòtè ¡halès lisåm ¡dæ¶j ¡g嶵 = det var (ellers) næsten ligesom dengang. Vends. \ (også, med efterflg. adj. underforstået) = nogenlunde; mådeligt. *Vestjy (F.IV.198). *Fanø.
| halv¡elvte | halves·middag |
| Sidens top | |