halv·del
Ìhalve| halv·del | Ìhalve |
subst. _ el. (i to ord) halv dør.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. (tidligere alm. i stald og ladebygninger). ¡hal·ªda¿r = dør, hvor den øverste halvdel kan lukkes op for sig. Klinken sidder i denne halvdel, mens nederste halvdel er lukket med en krog. $Torsted.
| halv·del | Ìhalve |
| Sidens top | |