![]() | ![]() |
num. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.4. _ neutr.: ha¡lò÷ñtj Vends; ha¡lå÷nt $Læsø; ha¡lañt alm. i Sønderjy (K 7.1); haÁlå·ñt Als.
\ Ìfor flere detaljer vedr. udtale af 2.sms.led se AEsp.Nordjysk.II.3; Çogså yngre ha¡la·n; Èdog ha¡lå·n $Agger; ¢også (fortrinsvis ældre) ha¡låñèn; £ofte optegnet haÁlañ· i SønJy´S, haÁla·ñ, *halahn i SSlesv.
= rigsm. ¡han wil ¡hÉlèr ¡ha ha¡laj·n ¡kro·n åm è ¡då¿è i¡mu·Û som ¡fæm¶ å ¡tyw· è ¡hièl ¡hÒst = han ville hellere have halvanden krone om dagen (som løsarbejder i høstens tid) end 25 (kroner) for hele høsten (aftalt på forhånd). Thy. så sku wi ha¿ wår ¡mej·Ûasªsöw¶n, ha¡lajèn timès mej·Ûa = så skulle vi have vores middagssøvn, halvanden times middag (jf. middag x). $Ræhr. jæn, dæ goer o "halanden bi·n" = en, der går på halvandet ben, dvs. halter. SVJy. (spec.:) å ky mæ ha¡låjèn ¡vu·n = at køre med halvanden Vogn, dvs. at bruge 2 Vogne og 1 Par Heste, have Tømmevogn ved Indkørsel af Korn. $Als. _ (talemåder:) a ¡se¿dèr så ¡bre¿ som hal¡a·n ¡koªfly·w (= jeg sidder så bred som halvanden »koflue), dvs. jeg sidder og breder mig. $Læsø. Haçj sto¿r åpå halò·ñtj ryj·lbi¶èn å è spò·skawt (= han står på halvandet ryleben og et spadeskaft), dvs. usikkert, som paa Stylter. $Børglum. De er snar en Skam! Ja mer halvanden = det er næsten en skam! ja mere halvanden! SønJy. Eµµen kjÉñe en skjæl¶m te gaw¶ns, uÛen han sjÉl¶ æ halajjen = ingen kender en skælm til gavns, undtagen han selv er halvanden. Bjerre (Sgr.XI.125).
![]() | ![]() |
Sidens top |