hals·gab

hals·klove

hals·hul

subst.

[spor. i NJy og NØJy]

= spiserør; svælg. (talemåde:) do hòr nåk æ witj halshwòl = (du har nok) et vidt halshul; siges til den, der søger at snakke sig fra en uheldig udtalelse for at få det til at lyde, som om han aldrig har sagt det. AEsp.VO.

hals·gab	hals·klove
Sidens top