hals·bindhals·brydende

hals·brand

subst. _ med sideformen hals·brande. _ afvigende 2.sms.led: ´brò·j HvetboH (Vends); ´bro·ñ $Tved; *´bro·n ældre form i MØJy; ´broñ· $Bjerre; (tryksvagt:) ´®bråj $Læsø; ´®bran Sundeved; ´®bråñ Als; (rigsmålspåvirket:) ´brañ¶ yngre form i MØJy; ´braçj¶ $Gosmer.

[Sundeved og Als, spor. i øvrige Jyll (og her vist indlån fra rigsmål); se kort; syn.: hals·brynde, hals·brænde]

Tæt afhjemlet

= rigsm. hå do halsbråj ska do straks om måningi spis æ støk kridt = har du halsbrand, skal du straks om morgenen spise et stykke (skrive)kridt. Vends. Et middel (mod) ¡halsbrañ: tej en bet sokkè (= tag et stykke sukker). Sundeved.

hals·bindhals·brydende
Sidens top