halm·stol
halm·sål| halm·stol | halm·sål |
subst. _ med sideformen ¡halm®strå ($Torsted).
= rigsm. haçj ær entj å ræ·n får É halmstro¿ = han er ikke at regne for et halmstrå. Vends (F.). (overtro:) Man tog (når øl skulle gære) to Halmstraa ¨ og lagde det korte Straa paa tværs af det lange. Saa var der jo dannet et Kors, og det skulde beskytte Øllet mod onde Aanders Trolderi. SJyMSkr.1942.139f. _ (talemåder, med varianter:) oµ·dom¶in rå¿s sø· kjæli¿èn hon spraµ øw¶è è halomstro¿è = ungdommen raser, sagde kællingen, hun sprang over et halmstrå. $Voldby. dæn dåwèn ka fo¡læ·s sæ mæ æn ¡halmªstro¿ = den dovne kan forlæsse sig (dvs. få for tungt læs) med et halmstrå. Skyum.Mors.II.249. _ (i navne på lege:) "At hoppe over et Halmstraa" skulde udføres bøjet, med et fast Tag om egne Støvlenæser. Fjends. Narreleg: ka do hop øw¶wer æ halmstroo? (= kan du hoppe over et halmstrå?) Svar: ja selvfølgelig. Så lægges halmstrået op ad væggen, så han ikke kan komme til at hoppe. AEsp.VO. \ (overført:) have/holde/sætte et halmstrå imellem = mægle, søge at forlige [spredt i Hards og SVJy] de æ nåk bæst a hå¬èr en hal·mstro¿ im欷 jær (= det er nok bedst, jeg holder et halmstrå imellem jer), sagt til børn, der trættes (dvs. skændes). SVJy.
| halm·stol | halm·sål |
| Sidens top | |