halm·dør
halme¡ri| halm·dør | halme¡ri |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hal·m alm.; halom $Voldby. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).
1) = strø halm; tabe halm [spor. i Vestjy] Man halmer Ladegulvet, naar man bestrøer det med Halm. Schade.ca.1820. do halmer ålting öw¶r (= alting over), dvs. du spilder halm (overalt). Hards (Røjkjær.Opt.). (overført:) do må it gå sån å halm mæ de linnen = du må ikke gå sådan og halme med det linned (dvs. bære det uordentligt). SønJy´NØ. \ halme ¡op = ryste halm efter tærskning (for at fjerne stumper af strå mv.), evt. også binde halmen i bundter [spor. i Nørrejy og SønJy´N] Naar Tærskeren ryster Halmen op uden at binde den, kaldes det aa halmed op (= at halme det op). Schade.70.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skaffe halm, fodre med halm [spor. i Vends, på Mors og i MØJy] Hanj ka nok halm’ Høvderen betyder: han kan nok tærske saa meget, at der hele Tiden er tilstrækkelig Halm til Kreaturerne. Lars.Ordb.82.
3) (om kornafgrøde) = give (mere el. mindre) halm [spor. i Han og Vestjy] æ row hal·mèr gåt = rugen giver godt med halm. Vestjy (F.).
| halm·dør | halme¡ri |
| Sidens top | |