halm·brodde
halm·bænk| halm·brodde | halm·bænk |
subst. _ med sideformerne halm·brødning, halm·brødding, halm·brønge.
[< brodning 1; NØJy (dog kun spor. i ´Ø), MVJy´Ø, MØJy´N, spredt i Vends´V, Han og på Mors, spor. i Hards´N, Djurs´N og MØJy´S; se kort; syn.: halm·brodde]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= stort knippe aftærsket halm, oftest bundet med to bånd. rag æ par halmbröjninger ni¶r, så wi ka fo jij tjy¶n = rag et par halmknipper ned (fra loft el. halmgulv), så vi kan få givet (dvs. fodret) køerne. AEsp.VO. (der lå) nogle solide kraftigt laadne Lyngtørv allernederst (i sengen), saa et Par gode Halmbrøddinger. Aakj.OT.14. (overført:) a trowed ett Wels kåhl war sø’en nøj sølle pjæwser, jen’ halmbrønng, det er, hwans I er = jeg troede ikke, Vils karle var sådan nogle sølle pjevs; ét halmknippe, det er hvad I er. Mors. (talemåde:) Man maatte ikke forhaste sig med at tage en beslutning, saa hed det: vent, mens æ hund (= hunden) æder en halmbrynning (dvs. længe, idet hunde ikke spiser halm). Hards. \ (også) = aftærsket halm, halm uden kerner. (kun i flg. talemåde, med varianter:) Han æ eet føj mæ e Halm´Brøng (= han er ikke opfødt, dvs. fodret, med det aftærskede halm), om den, som er brav trivelig (dvs. kraftig, velnæret; jf. halm·født). Schade.171.
| halm·brodde | halm·bænk |
| Sidens top | |