Jysk Ordbog - halmbånd (1)

Ìhalm·bånd

subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®bòçj $$Tolstrup; også ´®boñ $Als, $Bov. _ afvigende plur.: også ´®boñè $Als.

[< Ìbånd 3.1; Midtjy (dog kun spredt i MVJy´N), Sydjy og SønJy, spredt i NVJy og SSlesv, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: halm·vase, vase x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= bånd knyttet sammen af tynde halmbundter (og ikke snoet el. flettet som »halmsime); især anvendt til sammenbinding af kornneg før hjemkørsel fra marken; også bundet om knipper af langhalm (til tækning), af lyng, hør mv.; endelig brugt til andre formål som binding af kurve (jf. løb x), fastgøring af stråtag, filtrering af øl under brygning etc. Et Halmbaand bestod af 2 Lokke (= småbundter) Langhalm, der med Toppene var bundet sammen med en Dobbeltknude. $Houlbjerg. Naar saa Kornet havde staaet i Hobe paa Agrene en otte Dage i nogenlunde Tørvejr, gik Pigerne ud med de dertil lavede Halmbaand og bandt to og to Neg sammen i "Kjærre" (jf. kærv x). Høstvognen kom bagefter og fik "Kjærrene" læsset paa. ØH.1950.74. Halmbaandene om Kjærvene blev løst op inden Tærskningen og hængt over Lobalken. Skulle Halmen bindes op (dvs. bindes i knipper, til senere brug), blev Baandene brugt hertil, ellers blev de bundet i Bundter¨ og kunde saa bruges igjen næste Aar. MØJy. Halmbaand, Rosen og Dokkerne (i bryggekarret; jf. rose x, Ìdukke 2.7) var lavet af Havrekærver med Kornet i (dvs. utærskede neg) _ saa blev Øllet mere sødt. Ussing.Erritsø.25. nenynne i den stua Vaskkiel bløv dæ loi noue Halmbonne aa saa Gan aa Ask i Lav om væaane = nedenunder (dvs. nederst) i den store vaskekedel blev der (ved blegning af garn) lagt nogle halmbånd og så garn og aske i lag skiftevis. Als. (overtro:) Halmbaand skulle bindes om Frugttræerne Juleaften for Frugtbarhedens Skyld. AarbHards.1934.59.

halm·bænk	Çhalm·bånd
Sidens top