hakke·spand
hakke·terne| hakke·spand | hakke·terne |
adj. _ med sideformerne hakkig (jf. slutn. af kommentar til K 6.1), hakkeret. _ hakè/ha§kè (K 1.4) alm.; også ha§kèÛ NVJy; *hakko NØDjurs; hakèrè/ha§kèrè (jf. K 1.4) spredt i Fjends´S, MØJy´S og SVJy´N, spor. i øvrige Jyll.
1) = ru, sprukken (om hud, der er medtaget af arbejde eller vejrlig) [jf. hak 5; NVJy, MVJy, MØJy´S, SVJy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: hakken, harket]
 |  Tæt afhjemlet |
ha§kèrè = ru, revnet hud, når huden har været udsat for skiftevis væde og stærk udtørring af sol og vind. $Torsted. det træffer tit for Jordarbejdere om Forår og Efterår, at Hænder, Fødder og selv Ansigtet kan blive ha§ke. Hards.
2) = som har skår (om skærende redskab, kniv, le etc.) [jf. hak 2; spor. afhjemlet]
| hakke·spand | hakke·terne |
| Sidens top | |