hagl·æl

hagse

hagre

verb. _ ha©èr _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr.; Thy´M og ´S; se kort; syn.: hubre]

Tæt afhjemlet

= ryste af kulde (så tænderne klaprer); klapre. Hagrer = ryster, saa Kjæberne dirrer (Hagen bævrer). RefsH. æ Tend di hagred = tænderne klaprede (hos stærkt frysende person). HassingH.

hagl·æl	hagse
Sidens top