haggi·gavn
Çhagl´| haggi·gavn | Çhagl´ |
Se også Çhagl´ (sms.led)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) haw¶l alm. i NørrejyÌ, VSønJyÇ; håw¶l/håwl (K 1.1) øvrige SønderjyÈ. _ som 1.sms.led: se Çhagl´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
\ Ìdog hå¿l ældre form på Læsø, ha¿l Fanø (jf. K 2.6); også ha¶wl Vends; Çdog håw¶Ï $Løgumkloster, håwl Rømø; Èdog hawl Åbenrå, sideform i ØSønJy´S.
1) = rigsm. (nedbør). håwl så Ásto·è som Ádu·ek = hagl så store som dueæg. $Rise (med varianter andetsteds, fx: som ærter, hønseæg mv.). \ (hertil også:) dÉ kò¿m Én fò·lè haw¶l = der kom en gevaldig haglbyge. *MØJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rigsm. (til gevær, især gammeldags forladegevær). Han haed ¨ en gammel Moskedonner, han lajed we å hell no Krutt å stap no Papier å kom no Hawl i å sætt en Knallhat o = han havde et gammelt forladegevær, som han ladede ved at hælde noget hagl og krudt ned i og stoppe noget papir og komme nogle hagl i, og sætte en »knaldhætte på. Mols. hañ hæ ¡håwÏ ªfår = han har hagl for, dvs. har bøssen ladt med hagl. $Fjolde. han bløv ramt i e æend ov et skaa hovl = han blev ramt i enden af et skud hagl. HAlsinger. (JyTid. 24/6 1956). (talemåde:) han awter hverken (om) håw¶l eller skår¶ = han agter ikke hverken hagl eller skud (dvs. er ikke bange for noget som helst). Sønderjy (jf. Kok.Ordspr.47). \ (også) = skud hagl [spor. i Nørrejy] så ku han gåt no¶ o sæ·nd den en Haw¶l = så kunne han godt nå at sende den et hagl (dvs. sende haren et skud hagl). HPHansen.JP.16.
3) (overført) = irettesættelse, overhaling [spor. i Nørrejy] i Samtale, naar man vil kritisere én. "A ga (= jeg gav) ham et lille Hawel". MØJy.
| haggi·gavn | Çhagl´ |
| Sidens top | |