høvl·næse
Ìhøvl·stok| høvl·næse | Ìhøvl·stok |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡høvl®spån ($Torsted).
1) = rigsm. (normalt) ¡gjik di ju ¡i è ¡tyk law ¡strø¿èls (¡aw·nèr, ¡saw·ªsmol·, ¡hæw·lªspånèr) = gik de (dvs. hønsene) jo i et tykt lag strøelse: avner, savsmuld, høvlspåner. $Haverslev. Ved røgning af kød fyrede man med vådt træ, tørv og høvlspåner. MØJy. I Bunden (af en kiste) lagdes Høvlspaaner; thi den Døde skulde ligge paa Spaaner af sin egen Kiste. AarbMors.1927.102.
2) (i overtro) = spånlignende rest af ubrændt talg på siden af tællelys [spredt afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] Naar et tykt Talglys stod og brændte, kunde der danne sig en Indretning, der lignede en Høvlspaan, paa den ene Side; dette varslede om, at en af Familien skulde dø. AarbThisted.1944.135. Er der en "Høvlspaan" i Lyset, og den vender hen mod en bestemt Person, maa han snart dø. MØJy.
| høvl·næse | Ìhøvl·stok |
| Sidens top | |