høvle·bænkhøvl·jern

høvling

subst. _ höw·leµ $Børglum; höw·lin $Voldby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< høvle 1 (i overført betydning); spor. i Østjy´N]

= tyk, ujævn skive (af brød, kød el. lign.), fx skåret med en sløv kniv.

høvle·bænkhøvl·jern
Sidens top