høvl·blad
høvle·bænk| høvl·blad | høvle·bænk |
Se også højlig (adj.), høvelig (adj.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) höw·l/höwl/Áhöw(·)Ï (K 1.3) alm.; hæw·l/hæwÏ/Áhæw(·)Ï (K 1.3) hovedparten af Midt- og Østjy (hvor Ìhøvl udtales el. kan udtales med æ); haw·l Åbenrå. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et (K 6.2) alm. i MØJy, Djurs, SØJy og SønJy´SV, sideform på Als. _ b) te´bøjning: ´t NordjyÌ, MVJy, (ældre?) sideform i MØJy´S og SØJy´N; hæwè¬t hhv. hæw¶è¬t $NSamsø; også höwè¬t $Give; Áhöwè¬t hhv. höwè¬t $Bov; hæw·¬t $Fjolde. _ c) de´bøjning: höwè¬ hhv. höw¶è¬ GørdingH (SVJy), sideform i $Vodder; også (ældre?) *hævild HaderslevH; *höu¬ AlsNH (én optegnelse).
\ Ìdog hæwè¬t $Torsted.
1) = rigsm. (overført:) Saa sætter Philip sig hen og "høvler" sit Hageskæg med sløv Kniv ¨ Han vil "fine sig", det er Søndag Dagen efter. MylErich.JH.144. Ku do í ¡se¶ å höwl ham (e) let ¡a¶ ¨ = Kunde du ikke se til at afslibe ham lidt (opdrage ham lidt). HostrupD.II.2.41.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = give en hård behandling; prygle [spredt afhjemlet] hæw·l = bibringe legemlig overlast af mer eller mindre ubestemmelig art, svarende nogenlunde til "mule". $Vroue. (sagt om et par slagsbrødre:) "¨ saadan ligger de altid og høvler hinanden for Sjovs Skyld. KSkytte.PS.5. a höwlèÛ ham gåt i¡gjæm¶èÏ (= jeg høvlede ham godt igennem), dvs. (1) gjorde ham godt træt med arbejde, (2) pryglede ham. $Tved. han ¡hæw·¬ ham ¡ne¿r = han rakkede ned på ham. $Vodder.
3) = løbe stærkt; lægge kraft i. dæ va morsom å se, hvor han hævlet (a) = det var morsomt at se, hvor han spænede af sted. *GramH (SønJy). Det var frygteligt, som han høvlede paa (med at danse vals) ¨ saa sveddrivende som en 3 Aars Plag (= unghest), der har gaaet ¨ for Svensk´Harven. *JSkytte.J.15. _ (måske ved sammenblanding med hagle:) æ svee hævle (= sveden høvler) af ham. *RiseH (SønJy).
| høvl·blad | høvle·bænk |
| Sidens top | |