hø·tigger
hø·tyv| hø·tigger | hø·tyv |
subst.
[spor. i Vends]
= talje til stramning af reb over hølæs. (nogle brugte en) høtre·s, trisse hvormed rebet på et hølæs surredes fast; de fleste nøjedes med en høkrog (jf. Çhø·krog). AEsp.VO.
| hø·tigger | hø·tyv |
| Sidens top | |