høst·hæk
høst·høle| høst·hæk | høst·høle |
subst. _ afvigende udtale (med tab af h´ i 2.sms.led): Áhø·sÁtøtè $Rise.
[< høj·tid 3; jf. Ord&Sag.1983.32; størstedelen af ØSønJy´N og ´M (med tilgrænsende egne i Sydjy´S og VSønJy´N), desuden Sundeved (±Ø); se kort; syn.: basse·højtid, fok·gilde]
 |  Tæt afhjemlet |
= (afsluttende) høstgilde. Der fortælles. at man oprindelig holdt to gilder: "bassehøtte", når kornhøsten var endt, "høsthøtte", når også boghveden ¨ var bjerget ind. Senere er der vistnok kun tale om ét: høsthøtte. Løjt.92f. Når alt Kornet var indbjærget, holdtes ¨ Høsthøtte ¨ En gammel Vædder blev ¨ slagtet, og man fik fersk Suppe og Kød til Middag, Kaffe om Eftermiddagen og Steg om Aftenen. SJyAarb.1952.68f. Høsthøtte ¨ er blevet holdt rundt på gårdene op til vor tid. Alle, som havde hjulpet med i høsten, blev inviteret til steg og øl og snaps. Der blev sunget og sommetider danset. Der blev lavet små sketcher, hvori forekom små dumheder eller uheld, de forskellige havde begået. Alle ventede spændt på, hvornår de vel blev nævnt. RiseH. Jeg synes ikke, at nogen fest dengang kunne måle sig med dette "høsthøtte", som det kaldtes. Der blev spist "frisk suppe" (dvs. fersk, jf. frisk 3) med kød´ og melboller, datidens almindelige festret. Bagefter vankede der kaffe med kager og æbleskiver. Mændene drak kaffepunche, mens snakken gik. Kaufmann.MT.60.
| høst·hæk | høst·høle |
| Sidens top | |