høste·færdig
høst·fest| høste·færdig | høst·fest |
subst. _ (´er K 6.2:) hø·stèr/Áhø·stèr (K 1.9). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.4).
[spredt i Midtjy´Ø, SønJy´N og på Als, spor. i Hards og SØJy; syn.: slætter x]
= mand, karl, der høster (korn) med le. te ¡hwæ¿è ¡hø·stè wa dæ jo èn ¡å§pªtå¿è = til hver høstkarl var der jo en optager (dvs. pige, som bandt neg, jf. op·tager x). $Give. få ¡de di vå ¡go·j ¡slæ§tèrè ¡dæ·rªfår vår èt ¡e§tj ªså¿j te di vå ¡go·j ¡hø·stèrè = fordi de var gode Slættere (dvs. gode til at høste hø), derfor var det ikke sagt (dvs. givet, sikkert), at de var gode Høstere (dvs. gode til at høste korn). $Vodder. Ved Høstarbejdet havde hver Høster sit eget Hug (dvs. bestemte selv takten i sine hug med leen) i Modsætning til Engslætten, hvor der skulde holdes Hug (jf. Ìhug 2.5). MØJy.
| høste·færdig | høst·fest |
| Sidens top | |