![]() | ![]() |
subst.
1) = træstang, der spændes fast over hølæs før hjemkørsel for at hindre udskridning af høet [spor. i Vends og Midtjy; syn.: læsse·stang x] _ (anden anvendelse:) (når tækkemanden) ikke kunde naa længere fra Stilladset, blev der bundet en "Hjøstang" fast op fra den overste (= oppe fra den øverste) Lægte og ned om Stangen (så kunne tækkemanden stå på den). Hards. \ (også) = bærestang (el. lign.). (enghøet) blev baaret i Land paa to "lång Stång", "Hjøstænge" (= lange stænger, høstænger). *Hards.
2) (i plur.) = høloft, ´stænge [spor. i Fjends, Ommers, MØJy´N og Djurs] saa skal A ¨ hjælp dem op o e Hjöstaang = så skal jeg hjælpe dem (dvs. kvinder og børn, der skal skjules) op på høloftet (egl. hø´stangene). Blich.EB.45. (kontrollørerne) gik hen ad 10 binding høstange (= fag høstænge), men fandt intet (dvs. ingen remedier til brændevinsbrænding). Fjends (Krist.JyA.V.56).
![]() | ![]() |
Sidens top |