høst·ager
hø·stamper| høst·ager | hø·stamper |
subst.
= rigsm. (stak af hø på marken, modsat »hø·hæs ved gården, af lang´ el. rundagtig udformning). I Gl. Skagen (Højen) lavede man lange høstakke, med næsten lodrette sider og svag runding foroven. Skagboernes var kortere og med buet profil. Højboernes stakke vendte øst´vest som husene, skagboernes stod i samme retning som ageren. AEsp.VO. ¡hyªstak ¨ sattes med rektangulær, ret stor grundflade, 2´2Ô m lange. $Torsted. Høstakkene skulle være runde. Undertiden smed man noget gammelt fiskenet med vægte i over hver stak, for at de ikke skulle blæse ned. AEsp.Læsø. dæ wa èn sky¿pomp dæ to hjøstakèrèn = der var en skypumpe, der tog høstakkene. Ommers. _ (talemåder, med varianter:) høstak å kjærrestsnak, de gor gåt i spæ¶çj = høstak og kærestesnak, det går godt i spænd (dvs. passer godt sammen: antagelig nemt at tale fortroligt under hvil ved/i høstak). AEsp.VO. (jf. AEsp.VO.IV.356). næ a ¡ku§kªmañ¶ ¡si¶è dæñ ¡føst ¡hjøªstak så ska han ¡flø§t = når kukmanden (dvs. gøgen) ser den første høstak, så skal han flytte (dvs. gøgen høres ikke efter den tid, hvor høet sættes i stak). $Give.
| høst·ager | hø·stamper |
| Sidens top | |