hø·slæbe
høslæt·gilde| hø·slæbe | høslæt·gilde |
subst.
[< slæt x; spredt afhjemlet; syn.: hø·bjærging]
= høhøst (om såvel arbejdet som perioden og udbyttet). wi hå¿ så manne das høslæt = vi har saa mange Dages Arbejde med at slaa Hø. $Tolstrup. æ ¡høªslæt ¨ be¡gyñ§t jo ¡gjæn· ¡om¶ ve dæñ ¡fø·st ¡ju϶i (= høslætten begyndte jo gerne omkring den første juli). Man begyndte at stå op Kl. 4, men fik undertiden længere Middagssøvn, især når det var varmt. Når Vejret var til det, slog vi om Formiddagen og ragede (jf. rage x) om Eftermiddagen, og det kunde blive sent, henimod 10 (om aftenen, før arbejdet sluttede). $Vodder. vi hå hat en gue Høslæ¶et i O¶e = vi har haft en god høhøst i år. MØJy. Hos os var det Skik, at man bryggede et Anker Gammeløl, som blev drukket under Høsletten i Engene. AarbMors.1931.69. I Høslæt gik Fattigfolks Koner omkring til, hvem der kørte Hø hjem, og sagde: "Ka du ett gi mæ en bette Will Hyje te mi Foer?" (= kan du ikke give mig en lille favnfuld hø til mine får). KThuborg.Harboøre.128.
| hø·slæbe | høslæt·gilde |
| Sidens top | |