hø·revle
hørfrø·kage| hø·revle | hørfrø·kage |
subst.
= rigsm. Hørfrøet skulde saas en bestemt Dag, Saras Dag, 16. Maj; den kaldtes æ Hørfrødaw. Ussing.Erritsø.32. Pigerne (dvs. tjenestepiger) fik (som del af deres løn) i Stedet for Uld og Tøj i flere Tilfælde et Faar med Yngel ¨ og et Fdk. (= »fjerdingkar) Hørfrø saaet. ØH.1942.45 (jf. citater under Ìhør). Grød kogt af Hørfrø blandedes i Kalvenes Mælk og betragtedes med Rette som en sund og nærende Føde for disse Husdyr. SJyAarb.1952.78. (talemåde:) Dæ bløw saa stell, te En ku ha soed Hørfræ = der blev så stille, at man kunne have sået hørfrø. JKattrup.JS.48. PJæger.G.39. ¡no æ èt ¡gåt å so ¡hörªfrø¿ (= nu er det godt at så hørfrø), siger man, naar der pludselig bliver stille i et selskab. $Todbjerg. _ (overtro:) der var ikke så hælle (= hellig) en Ting som Hörfrø, fordi Vorherre var svøbt i Lin. Hards (SprKult.III.44). Det var ¨ et probat Middel ¨ at strø Hørfrø engang imellem ved Gaardsledet, thi det kunde ingen Heks gaa over. AarbVends.1951.38. For at hindre videre Gengangeri skulde man strø Hørfrø rundt om Kirkegaarden. Grüner´Nielsen.LGD.199. Hørfrø ansaas for godt mod al Slags Hekseri og Trolddom og brugtes bl.a. til at strø for Dørene, saa Huset kunde bevares for den Slags Ondskab. MØJy. I Hov tjente jeg hos en Kone, som var meget overtroisk; hun gik altid med en lille Pose med Hørfrø, for saa kunde Heksene ingen Ting gøre hende. AarbThisted.1932.326. Naar Gødningen kørtes ud i Marken, brugte man at saa Hørfrø over det første Læs ¨ "saa kunde Heksene ikke tage Kraften fra Gødningen". Grüner´Nielsen.LGD.217. De kloge Koner havde Talismaner som Hørfrø, »Mesterrod og Flyverøn i deres Linnedsposer, og Hørfrø med Mesterrod skulde i Jylland strøs paa syge Mennesker og Kvægs Hovede imod Forgørelse. AarbVends.1933.70. (der var) nogle, der baade kom Mesterrod og Hørfrø i den første Mælk, Kalven fik at drikke _ saa var saavel Melken som denne (dvs. kalven) skærmet mod Forhekselse. HPHansen.GD.35. _ (som folkeligt lægemiddel:) Mod Kighoste og andre Sygdomme brugtes det at koge Hørfrø og Kokhue (jf. kokke·hoved x) i brunt Sukker. AarbHards.1934.43. Når køerne havde forstoppelse, kogte man hørfrø, og de slijme sager blÒw læt i halsi å´dem (= og det slimede stads blev hældt i halsen på dem). AEsp.VO. Hørfrø kogte man meget til Kalvene, der havde Diarré eller af anden Grund ikke trivedes. Sundeved. Han hentede kirkemuld om natten og kom hörfrø i. Man mente, at han gav søerne noget ind, så mælken faldt til. Krist.DS.VI.2.312.
| hø·revle | hørfrø·kage |
| Sidens top | |