hønse·hund
hønse·hyrde| hønse·hund | hønse·hyrde |
subst. _ med sideformen høne·hus (NVJy, MVJy´NØ). _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®hus NJy, NVJy, MVJy (inkl. nordlige dele af SVJy), Sønderjy; ´®us Sall (én optegnelse). _ afvigende bf.: ´®hust Vends.
1) = sove´ og rugerum for høns; tidligere en krog el. et rum i en af gårdens længer el. i et udhus. i den ¨ Ende (af stuehuset), som kaldtes Frammershuset (= bryggers´enden), var der (ca. 1860) Sengekamre, Kværnstue, hvor der maledes Malt; saa var der Vævestue, Sandrum, Hønsehus og Tørvehus. Mors (JMLavsen.Mindebog.13). Hønsehuset var (ca. 1850) som oftest i en af Staldene, men gik ikke helt ned til Gulvet, saa der kunde være en Kalvebaas eller lignende underneden. Him (AarbViborg.1930.90). 1856 bøgt di et Stænderhus o 6 Fag te Bakhus, Brændsel, Hønshus aa Hoglai (= byggede de et bindingsværkshus til »bagehus, brændsel, hønsehus og »huggelade). Als. æ hö·nhus var gerne kun et lille rum, udstyret med en rå·ñ (= »rane) med ¡sejªpiñ· (= siddepinde) i samme højde, undertiden dog anbragt amfiteatralsk på skråtstillede lægter fra gulv til loft. $Vroue.
2) = løjerlig person [spor. i Østjy] I figurlig Betydning er Hønsehus et haanligt Udtryk for den der handler uden Omsigt. Ingen holder af at blive kaldt "ed ræjdi Hensehus". Mols (AarbRanders.1924.96).
| hønse·hund | hønse·hyrde |
| Sidens top | |