høne·kylling
høne·tråd| høne·kylling | høne·tråd |
subst. _ med sideformen hønse·røv (i betydning 1; NJy, MØJy´M, Samsø, SVJy, SønJy´N).
1) = bagdel på høne [spor. afhjemlet] En kone havde ikke kjød til sommeren. Så spurgte min moder hende om, hvad de da vilde have at leve af. Hun svarede: "Å, æ hönseröv og æ kopatte" (dvs.) mælk og æg, for de havde en ko og nogle höns. SVJy. (talemåde:) De gjær it möj¶ uka©let fræ Hö·nrøv¶ = der går ikke meget ukaglet fra hønerøv (dvs. der går en masse kaglen forud for æglægning). MØJy. _ (oftest som billede på sammensnerpet mund:) do hå¿r èn moñ¶ som èn ¡hö·nªröw¶ (= du har en mund som en hønerøv), f.eks. til et surmulende barn. $Vroue. law ¡hönsªrÒ¶w (= lave hønserøv), dvs. surmule. AEsp.VO.V.61. næe te di fihn folk di snakke, saa snærpe di æ mond sammel lisom en høhnrøw. MØJy´S. _ (også som billede på rynket udseende:) hon er så rønke i ansitje som en hönsrÒ¶w = hun er så rynket i ansigtet som en hønserøv. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bangebuks; pjok [spor. i Him´V, SVJy´SØ og VSønJy´N] do æ æn slem høenrøw (= du er en slem hønerøv), dvs. bange. SVJy. "Du er alligevel ingen hønerøv", sagde Anders anerkendende ¨ "En døjede ligefrem med at følge dig." (= jeg havde ligefrem svært ved at følge med). KEPed.P.212.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = halvstort barn [spøgende] *$Vodder. *Rømø.
4) = børneleg med kort [spredt i MVJy´N og ´V, desuden den citerede kilde fra Him´SV; yngre dialekt] Hønrøv ¨ Alle kort minus 2 bredes ud i en rund flade, hvorpå man stiller de to i tag´ eller spidsform. Efter tur ages af fladen, indtil spidsen vælter, og den uheldige spiller bliver Hønrøv. Him.
| høne·kylling | høne·tråd |
| Sidens top | |