hø·lærring
Çhøne´| hø·lærring | Çhøne´ |
Se også Çhøne´ (sms.led)
subst. _ hö·n/Áhö·n (K 1.9) alm.; hÒ·n Vends (± ØHanH); hæ·n Læsø, Anholt, SDjurs (jf. K 2.0)Ì; hø·n Hards (±NØ), SVJy (±SØ); hyèn $Fjolde. _ som 1.sms.led: se Çhøne´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: hö÷n (ældre hön·) VendsÇ; hön· $Voldby; hönèn $SSamsø; *hennen NSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hönèr spor. i Vends og Him; som artsbetegnelse erstattet af »høns.
\ Ìdog he·n MolsH; Çi ´SV også ´èn, og således overalt som yngre form.
1) = rigsm. (i plur. kun om hunfuglen, modsat artsbetegnelsen »høns). (til bryllupsgården sendte man) ¡smör å ¡ek, ¡sweskèr å rè¡si¿nè å èn ¡hÒ·n hæ¬è ¡tåw¶, de kå¬èst è ¡sæ·ñèls = smør og æg, svesker og rosiner, og en høne eller to, det blev kaldt "sendelsen". $Bjerre. Boghveden var tjenlig at høste, naar den var som en "hawlet Hön" (dvs. var spættet, stod med lyse og mørke partier, jf. haglet). MØJy. Til en Gilde, hvor der var Kok og Kogekone (kaldte man spøgende de to) Kok og Høne. Hards. _ (overtro:) Fik man en ny Høne, tog man den stiltiende og holdt den op i Skorstenen og lod den skrabe Benene der ¨ den løb da ikke hjem igen. SJyAarb.1952.49. Naar en Høne tog sig for at gale, var det et ondt Varsel. MØJy (ØH.1951.142). væn dæ va èn Áhö·n dæ ¡dø·j, ¡de bè¡tø·j ¡li·ch i è ¡hu·s = når der var en Høne, der døde, det betød Lig i Huset. Sundeved. (man skal) ikke gaa i Tjeneste, saalænge Høne skraber paa Møddingen, de nye Tjenestefolk kommer derfor og gerne først mod Aften. MØJy (AarbAarh.1919.65). _ (talemåder, med varianter:) Golend hææn æ gu i goor, men hon mo ætte toles om = galende høne er god i gårde, men hun må ikke tales om (vistnok billede på en hjemme magtfuld, men udadtil diskret husmoder). Krist.Anholt.126 (i andre kilder med tilføjelsen: når den må være ubandet). Næreg Höne fær ænten Knæp eller Korn = nærgående høne får enten knips eller korn. Sundeved og Angel (Kok.Ordspr.36; i andre kilder ofte med tilføjelsen: og mange gange begge dele). De ær en reng Höhn, der ett ka skraw for jen Kiwling (= det er en ringe høne, der ikke kan skrabe for én kylling), dvs. en ringe Fader, der ikke kan forsørge ét Barn. SØJy. Heller en Ko a æ Baas, som en Høn a æ Rik (= hellere en ko ud af båsen end en høne ned af ranen, jf. rik x; sådan hedder det), fordi man troer, at naar en Høne falder af Rikken, saa følger noget Ondt ¨ f.Ex. et hastigt Dødsfald i Huset. ØSønJy. a nöj te nöj (el. let te let) samlèr fa§tè hö·n en æ§k = af noget til noget (el. lidt til lidt) samler fattig høne et æg. $Vroue. de er en søl¶le Hø·n, der ski·rer i si ej¶en Re·d = det er en sølle høne, der skider i sin egen rede. Kaae.Torsted.335. En klog Høn’ kan ogsaa lægge et Æg ved æ Sid’ a æ Red’ (= ved siden af reden). SJyMSkr.1931´32.189. "A ær iµen Hø·n, å de war mi Mo¶r hæjer et" (= jeg er ingen høne, og det var min moder heller ikke), siger den der lader Folk vide han er Karl (dvs. et mandfolk). Holmsland (Røjkjær.Opt.). Om dem, der saaledes selv vilde fremhæve deres gode Egenskaber, hedder det: "Han æ ingen Høn, de ka en si paa Nævvet" (= han er ingen høne; det kan man se på næbbet). MØJy (ØH.1945.136). de wå gåt na§pèt å èn hö·n (= det var godt nappet af en høne), dvs. det var godt gjort af dig. SVJy (F.II.667). dæn jæn· hö·n ka væ dæn nå·n kåk wa¿r (= den ene høne kan være den anden hane værd), dvs. krage søger mage. $Vroue. haçj hår eñtj wåçj¶ te Én hö·n = (han har) ikke vand til en høne, dvs. så fattig er han. $Hellum. de ku fo æn dø¶ hö·n te¶ å gri·n (= det kunne få en død høne til at grine), talemåde anvendt om særlig stærk brændevin, tobak og lign. $Jelling. (ironisk:) Der er en Ferreve, som der skulde en Høn slawtes = der er en ståhej (jf. firre¡ved 1), som skulle der slagtes en høne. AarbHards.1930.120. han er it ræi for en dø hø·n, hven han har en kjæp i æ ha·nd = han er ikke bange for en død høne, når han (bare) har en kæp i hånden. VSønJy. Du er den bedste Höne i e Korv (= i kurven), hvern de ander er af ’en (= når de andre er af den, dvs. væk). VSønJy (Kok.Ordspr.9). \ (spec.) = agerhøne [jægersprog] a ¡hu·ñ ªsteæ får èn ¡hyèn = Hunden står for en Høne (dvs. jagthunden stiller sig og markerer en agerhøne). *$Fjolde. *$Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført, nedsættende) om pige, kvinde [spor. afhjemlet] hon æ en slæm¶ hø·n, hon ær it møÛ¶ be¡ve¿ñ te ¡de eñ = hun er en slem høne, hun er ikke meget bevendt til dét inde (dvs. arbejdet i huset). $Hundslund. de æ èn stram¶ (hwer¶, i¬tèr) hö·n, heñ· = det er en stram (»hvir, ilter) høne, hende. $Jelling.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kvindens kønsorganer [vel i analogi med kok x; spredt i Nørrejy] (oftest optegnet i en og samme vandrehistorie:) Så siger betjenten (i tolden): "Har vi nu set alt?" _ "ja", siger hun, "undtagen denher höne, der sidder her imellem mine lår", og så pegte hun ned. "Fyfy!", siger de, og så kjørte hun (med den ufortoldede høne, hun havde anbragt dér). SØJy (Krist.JyA.T.V.141).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = kaffekedel [AlrøSg (HadsH), spor. i øvrige MØJy´S] Det kunde ikke tænkes, at en Mand kunde ¨ have selv det ringeste Ærinde i Gaarden, uden at han skulde indenfor og have "en Dram og en Drik Øl" eller en Kaffepunch, hvis mu¶è hå·Û hö·nèn löj¶ (= hvis konen i huset havde kaffekanden lunken). AlrøSg.
Forrige betydning - Næste betydning
5) i navn på andet dyr. _ Vorherres høne, Vorherres høns = (insektet) mariehøne; jf. Brøndegaard.Fauna.I.119ff. [VSønJy´S, spredt i området Ribe_Vejle_Haderslev, spor. i øvrige Jyll (± SSlesv); se kort; syn.: paradis·høne, marmor·høne, guld·smed 2.2, kylling x (forb. Vorherres kylling)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Naar vi i min Barndom saa en Mariehøne, tog vi den gerne og satte den paa Bagen af venstre Haand og sagde saa følgende Remse: "Haersøn (= vorherres høne), Haersøn, flyv op te Vorhar o sej te de ska gi godt Vejr baade i Daa o i Maaen o olle Daw indte æ Vojnsdæ og Vojnsdæ Meje (= og sig, at det skal give godt vejr både i dag og i morgen og alle dage indtil onsdag og onsdag middag). Flyv saa!" Sall. _ Herrens høne = d.s. [spor. i Him og Fjends, desuden Anholt]
Forrige betydning - Næste betydning
6) i navn på leg etc. _ kok efter høne (el. lign.) = fangeleg, tag´fat. *Skyum.Mors.I.283. _ høne og ræv = d.s. *KThuborg.Harboøre.284. _ høg og høne = (vel) d.s. *Ussing.Erritsø.197. _ pikke i høne = gætteleg (mht. hvem der uset slår i ens hånd). *Thy (F.). _ slå kok af høne = kasteleg, jf. DF.XVI.85ff. [jf. DF.XVI.77 (med kort); spredt i SønJy og SVJy, spor. i øvrige Vestjy; syn.: Çkag, munk x] slaa Kokken af Hønen. En godt nævestor afrundet Sten lagdes paa en større, flad Sten. Spilleren kastede fra passende Afstand (6_15 m) med en godt nævestor Rullesten for at slaa den øverste Sten (Kokken) ned fra Underlaget (Hønen). SprKult.XVIII.66. _ svinge høns. a swenger min höns = leg. AEsp.VO. _ vande høne. skal a wåçj· den hö·n? (= skal jeg vande din høne), siges til børn; svares ja, så tager spørgeren den adspurgtes hånd og bøjer det yderste led på en af fingrene så stærkt, at det gør meget ondt; så er hønen vandet; maaske hænger denne "leg" sammen med den anden steds brugelige talemåde: at vande høns = græde. *$Hellum.
7) den toppede høne = navn på dans [Nørrejy] Den toppede Høne danses til Melodien til: Længe nok har jeg Bondepige været. Danses af tre. Først Hoppetrin rundt, otte trin; saa otte Trin den anden Vej. To af dem slipper hinandens Hænder, den der staar til højre gaar ind under de andres Hænder og trækker den midterste med sig; den til venstre gaar nu under Porten; gentages. Vends.
| hø·lærring | Çhøne´ |
| Sidens top | |