hø·loft
hø·lus| hø·loft | hø·lus |
subst.
[spredt i Vends, Hards, spor. i øvrige Jyll; syn.: hø·gab, hø·sloge, arken·gab]
= luge til indforkning af hø (i mur el. tagkvist på lade); ofte blot kaldt luge x. Kørelader kendtes kun paa de allerstørste gaarde. Selv en køreport var sjælden paa smaagaardene. Høet stoppedes ind ad en luge i ladevæggen. Det var sent arbejde, og man havde sjælden raad til at ofre dagen dertil ¨ Saa ¨ smed man læsset foran lugen. Naar saa folkene efter solnedgang kom hjem (fra høslætten), laa der fire, seks, syv læs udenfor "æ hjølogg" og skulle "sættes hen" (= forkes på plads). Frifelt.SG.138f.
| hø·loft | hø·lus |
| Sidens top | |