høle·pind

høle·skaft

høle·ring

subst.

[< ring x; spor. i NJy og NVJy, desuden $Vroue; syn.: høle·tippe]

= ring, hvormed lebladet holdes fast på skaftet. (i 1880¶erne) brugte man altid 2 hjølleringer (til at holde leen til skaftet), senere er man begyndt at bruge blot een. Him.

høle·pind	høle·skaft
Sidens top