høkeri
høkkeri| høkeri | høkkeri |
verb. _ høk/hø÷k/hø§k/Áhø÷k (K 1.4) alm.; også hyk $SSamsø, spredt i MØJy´SØ, spor. i øvrige Østjy og Sønderjy´Ø (og disse steder især i ældre kilder). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[jf. norsk dialekt hykja]
1) = rykke lidt til siden; flytte sig (lidt); bevæge (sig) småt; humpe, halte; køre langsomt; flytte noget en smule, rokke ved noget [1500´t: hycke tilhobe (= rykke sammen) (Ranch.KN.43+78); NJy, Him, Sønderjy, spredt i Thy´N og SVJy´S, spor. i MØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Høke til een = sætte sig nærmere til een. Røst.1808. hvis en skal flytte sig lidt på en bænk, siger man "høk lieg lidt". Vends. (sagt til dyr:) høk dæ = flyt dig. MØJy. høk te æ kakèlon om viñtèr = rykke til (dvs. sammen om) kakkelovnen om vinteren. $Agerskov. De, der ikke vilde danse, høkèt ¡eñ¶ i è ¡le¬è ªdön·s = flyttede ind i det lille »Dørnsk. $Vodder. Hjælp mæ å høkk æ Skaf = hjælp mig at skubbe skabet. ØSønJy. han høkèt o æ skulèr = trak på skuldrene. $Aventoft. Høkke bruges og om gl. skrøbelige Folk, som har listet sig et el. andet Sted hen: f. Eks. han er høkket til Byen. Limkilde.1812. (hendes far og mor var) to sølle opblæst døvl dar høkker te ve de stue = to sølle opblæste djævle, der høkker til hos de store. Hausgaard.H. "komme hykkende" = køre så småt ¨ di kam ¡hyki = de kom høkkende. SSams.I.207. haj kam høki e¿j å ku ¡næ·sten ¡iñtj ¡gow¶ = han kom haltende ind og kunne næsten ikke gå. Vends (AEsp.Opt.). _ (talemåder, med varianter, stedvis vist med tilknytning til betydning 2:) Nær en hår løkk, ska en ett høkk = når man har held, skal man ikke høkke. SVJy. dæñ¶, dæ seÛ¶èr gåt, ska læ si hø§kèn blyw· _ figurativt: den, som sidder godt, skal ikke flytte. $Darum. Den, der sidder godt, han læ’r sit Höggende (= han lader være med at flytte). Kok.Ordspr.59. \ (overført) = hakke i det, stamme [spor. i MØJy] høk = udtrykke sig usikkert el. upålideligt; han sto å ¡høkèt ¡i¶ èt = han stod og høkkede i det. $Todbjerg. de’ æ no mi Minning, som a seje rinnt u urren aa høk = det er nu min mening, som jeg siger rent ud uden at høkke. JyUgeblad.I.92. \ (også) = arbejde med besvær. han høkè no·j a¶ èt (= han høkker noget ad det) _ om en der bruger le med besvær. *$Skannerup.
2) = være i økonomiske vanskeligheder; oftest i forb. høkke i det [MØJy´S, SØJy, spor. i Nordjy, Vestjy og SønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
hanj sidder aa høkker ijtj e (= han sidder og høkker i det), siges om den, der døjer med at komme frem i økonomisk Henseende. Lars.Ordb. _ (spec.:) han høkèr ¡aÛ = det kniber for ham, men det går. $Darum. \ høkke sig = klare sig igennem [spor. i Nørrejy] hø§k sæj gåt ve æn go¿r (= høkke sig godt ved en gård), dvs. arbejde sig godt frem. $Darum. Hykke sig frem, komme igjennem med Fattigdom. Melsen.1811.
3) (overført) = stå i stampe, vantrives, ikke vokse [spor. i MØJy] de sto å høkè (= det står og høkker), om et træ, der ikke vokser. $Skannerup. når en gris ikke trives, ja så wåntrywes en, den stoer å høkke (= så vantrives den, den står og høkker). MØJy.
| høkeri | høkkeri |
| Sidens top | |