hø·kejs
høker·handel| hø·kejs | høker·handel |
subst. _ (´er K 6.2:) hø¿kèr NørrejyÌ (dog he¿kèr $Anholt, $Tved), VSønJy´N; høkè/Áhøkè (stedvis hökè/Áhökè) (K 1.1) øvrige SønJyÇ; hø·kè $Fjolde. _ genus: mask./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.4). _ genitiv (styret af præp. til): ´s
\ Ìi Vestjy (K 1.4) stedvis optegnet med vestjysk stød hø§kèr; Çogså Áhø·kè $Bov.
[Sønderjy, spredt i MØJy´S, SØJy og SVJy´S, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: kræmmer]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= indehaver af (mindre) kolonialhandel på landet. spreµ ¡hæn¶ te ¡hø¿kèrèn ætè èn ¡baj¶è = spring hen til høkeren efter en øl. $Gosmer. vi gik te hø¿kèrs mæ æ smör = vi gik til høkeren med smørret (for at sælge det til ham). $Jelling. æ wa te Høgges = jeg var hos høkeren (for at handle). ØSønJy. som· ¡aw·l èm jo ¡sja϶ å ¡æj¶sèn ¡köj§t vi èm jo ve è ¡hø¿kèrè = nogle avlede dem (dvs. humle) jo selv, og ellers købte vi dem jo hos høkerne. $Vodder. Ákjømañ (= købmand) bruges kun om købmænd i byen; på landet er det e Áhøkè; Áfø· haj e Áhøkè sin Átyñ å væ mañ sit Áaµkè som blöw ¡fy¬t awèªte (= før havde høkeren sin tønde, med brændevin, og hver mand sit anker, som blev fyldt af og til). $Rise. (piskeskafter til en hyrdepisk) ¡di vår å ¡kø·f ve· ¡hø·kèrè = de var at købe (dvs. kunne købes) hos høkerne. $Bov. \ (spec.) = snu person. han ær en wa·r hø¿kèr = han er en værre høker, alm. vending blandt ældre om en snu, anløben sjakrer. *$Vroue.
| hø·kejs | høker·handel |
| Sidens top | |