hø·karm
hø·kejs| hø·karm | hø·kejs |
subst.
[spor. i Nørrejy]
= rigsm. en ¡hjøªkas var udforet med hø til færdigkogning af madvarer; "moderne" fra ca. 1900 og nogle tiår frem, nu kun sjældent anvendt. $Vroue. Vi håj engen Hjøkas, mæn nøj, dæ wa lisse gådt: nur gue Sæng·i mæ Hal¶m = vi havde ingen høkasse, men noget, der var ligeså godt: nogle gode senge med halm. TKrist.BT.79. høka·s _ sòò¶nt en jæ¶n hòò¶r min dætter, får hon er nookon fij¶n æpoo´e = høkasse, sådan én har min datter, for hun er nogetkorn (dvs. lidt) fin på det. AEsp.VO.
| hø·karm | hø·kejs |
| Sidens top | |