subst. _ *høwtop
[spor. i DjursNH]
_ kun i flg. forb.: ride i højt´op = ride på en voksens skuldre. han wa å·p å ri· (= han var oppe at ride) i Høwtop. ØrumSg.
højtids·offer
høj·tykhøjtids·offerhøj·tykhøjtids·offerhøj·tyk