højt·dags
højtidelig| højt·dags | højtidelig |
subst. _ (med reduceret førsteled og tryksvagt sidsteled:) hÒti Vends; hÒ§ti NVJy; hö§ti Hards, Fjends; høtè/hø§tè/Áhøtè (spor. også optegnet med ´ö´) Sydjy, SønJy (K 1.4); höti (vsa. ¡höªti¿) $Gosmer; (overalt også, i betydning 1 og hyppigst i Midtjy´Ø, yngre rigsmålstilnærmede former:) höjti Vends; hÒjtij Han; hÒj§ti Thy, Mors; höj·ti¿ $Havbro; ¡høwªtij¶ $SSamsø; ¡hewªti¿ $NSamsø; ¡höwªti¿ $Tved. _ genus: fem./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. (om jul, påske etc.) [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og SønJy] te hÒtièn ska mÉ båÛè brø©· å ba© å tow klæ·èr å ha ò¬· teµ¶ jo rÉnt = til højtiderne skal man både brygge og bage og vaske (jf. to x) tøj og have alting gjort rent. $Børglum. (fattigfolk) ¡kam¶ te ¡hwæ¿r ¡hÒj§ti å ¡te©èÛ = kom til hver højtid og tiggede. Thy. "Fik I Kaffe i din Barndom?" spurgte jeg den gamle. Svaret lød: Vi fæk te di trej¶ Høttier (= vi fik til de tre højtider). HPHansen.GF.132. \ (spec.:) De høje Hatte købte de på Lund Marked _ "den fjerde Højtid", som den blev kaldt. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bryllup [muligvis påvirket af tysk Hochzeit, jf. Dialektstudier.V.122ff.; SVJy (±Ø), SønJy (±SØ); se kort; syn.: bojel 2, kost x]
 |  Tæt afhjemlet |
de drak Høtte = holdt Bryllup. Foersom.L.29. høtte = Bryllup, når Ordet bruges alene; i sammensætninger betegner det Gilde: reeshøtte (Rejsegilde), barselhøtte (Kirkegangsgilde), høsthøtte (Høstgilde). ØSønJy´N.
3) = gilde, fest [SønJy´SØ (dog kun spor. på Als), spredt i Sydjy´S og VSønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Høtte = giestebud oc ald stor maaltid (= gæstebud og ethvert stort måltid). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700.). (talemåde:) ska dær vær hö§tè så la dær vær hö§tè = skal der være gilde, så lad der være gilde. $Darum. \ (spec.) = spektakel, ballade. [spor. i SønJy] di h嬧t èn ¡gråw· ¡hø§tè = de lavede et forfærdeligt Spektakel, en farlig "Fest". $Vodder.
| højt·dags | højtidelig |
| Sidens top | |