højstre
høj·talende| højstre | høj·talende |
subst.
[< sule x; spor. i Hards]
= stolpe, der bærer åsen. Undertiden stod der en række stolper, såkaldte hyw·su·ler, langs husets midtlinie ¨ hvorpå åsen, den svære bjælke, hvorpå hele tagkonstruktionen hvilede, lå. FolkKult.135.
| højstre | høj·talende |
| Sidens top | |